Blog indlæg

Den store guide om Swaplån!

Er du en af de mange danskere, der i de sidste par år har gået og undret dig over hvad disse swap lån som alle sammen taler om, rent faktisk er?

Bare rolig. Du er ikke den eneste. Derfor har vi lavet en kort artikel, der beskriver swap lån lidt mere i dybden, så du forhåbentlig kan være lidt bedre rustet til når du skal tale med banken – eller om ikke andet, så i hvert fald når du skal tale med ved middagsbordet, sammen med resten af ”de voksne”. Så hvis du leder efter en swap lån forklaring, så behøver du ikke andet end at læse videre nedenfor.

Efterhånden som vi er blevet mere og mere bekendte med forskellige lånetyper – og også i takt med at der er kommet flere lånetyper tilgængeligt for os, så er vi som udgangspunkt blevet klogere på emnet. Eksempelvis kender vi vel alle sammen efterhånden til forskellige termer, som eksempelvis forbrugslån, kviklån, realkreditlån og så videre. Men hvad er swap lån?

Kort fortalt, så er det et ”bytte” lån, hvor du bytter noget for noget andet – i dette tilfælde renter. Når vi taler om swap rente, så handler hele lånet faktisk i sig selv om, at du bytter én rente ud med noget andet. Det kan være at du bytter en fleksibel eller variabel rente, ud for en fast rente i stedet.

Et af de steder hvor man oftest støder på swaplån, er når det kommer til andelsboliger – og andelsboligforeninger.

En andelsboligforening er i princippet en forening der har en formue. Og når man selv spytter noget i kassen, så ejer man en andel. Ganske logisk, ikke? Grunden til at der ofte er tale om swap lån ved andelsboligforeninger, er ofte at der er tale om mange penge i foreningen – rigtig mange penge.

Hvis du eksempelvis forestiller dig at dit realkreditlån kunne blive en halv eller en hel procent billigere ved at du skulle omlægge lånet til en anden type, så er det ikke sikkert det vil kunne betale sig – i hvert fald ikke når man tænker på hvilke gebyrer og øvrige omkostninger, der ofte kan være ved at omlægge et lån. Men i tilfældet ved andelsboliger er sagen dog en lidt anden. Ofte er der hundredvis af andelshavere i en forening, der alle sammen har en gæld eller en formue. Det kan blive til rigtig mange penge – selv hvis der er tale om få procentdele i rente. Derfor møder man oftest termet renteswap når man taler om disse foreninger – simpelthen fordi det bedst kan betale sig her.

Hele idéen med et renteswap er, at en andelsboligforening eksempelvis kan ombytte ét eller flere af deres lån. Hvis de eksempelvis har benyttet sig af en variabel rente, kan der være forskellige årsager til at det kan give mening at ændre sit lån til et lån med fast rente. Det kan være at det er svært at finde købere til andelene, hvis bankerne bag synes at renterne begynder at blive for usikre. Det kan også blive vedtaget af bestyrelsen i form af budgetplanlægninger. Eksempelvis ved større renoveringer, der skal afskrives over mange år, kan det give mening i samme omgang at lave et renteswap. Det sikrer at alle parterne kender udgifterne og ydelserne på deres lån.

Hvis en andelsforening for eksempel skal lave udbedringer på bygninger, tage, fællesarealer eller lignende, så er der ofte tale om temmelig store beløber. Lad os lave et eksempel på et nyt tag. Det kan måske koste 10 millioner at udbedre, hvilket skal finansieres over 5 år. Det betyder at andelshaverne samlet set skal betale 2 millioner ekstra om året end de har gjort tidligere. For at sikre at der er penge nok, kan det give mening at låse renten fast, så man ikke er lige så udsat hvis den skulle stige. Dér vil det give mening at lave et renteswap.

Det kan også være den anden vej. Hvis man eksempelvis har haft en fast rente de sidste 10 år – eksempelvis igennem en periode med dårlig økonomi, og man i andelsforeningen har en ide om at renten vil falde, så kan man swappe renten ud med en variabel én af slagsen, og dermed hurtigere opnå indfrielse af swap lån, end man ville kunne nå at indfri et traditionelt lån.

Så i princippet så er et swap lån egentlig bare et lån der kan byttes for noget andet. Det er således ikke et fast ”produkt” man kan finde på hylden i banken, men skal mere fortolkes som en form for låneaftale der er fleksibel – i hvert fald indenfor visse rammer.

Ofte er swap lån ikke forbehold private personer. For hvis alle private pludselig fik adgang til swap lån, så ville der i princippet ikke være noget til hindring for at man kunne bytte om på sit lån fra dag til dag, hvilket vil gøre det ekstremt svært for bankerne at fastsætte renter, planlægge og budgettere. Så i øjeblikket – og sandsynligvis vil det være sådan de næste mange år frem – er det kun relevant for store virksomheder, boligselskaber og andelsboligforeninger.

Vi håber at denne artikel har været med til at du blev en lille smule klogere på swap lån, og at du i hvert fald har lidt at byde ind med til middagsbordet. Generelt set kan swap lån godt være lidt af en speciel størrelse at arbejde med – men heldigvis er det typisk ikke noget de fleste mennesker vil blive berørte af i dagligdagen – i hvert fald ikke medmindre de ejer en andelsbolig eller lignende.

NYHEDER OG TILBUD

Med abonnement accepterer du at modtage nyheder og tilbud fra os og vores partnere.

Reklame

Bank Norwegian banner

Kassekrediten banner

ModusFinans banner

Paymarkfinans banner

Turbolan banner

Nordcredit Banner

Robotlan banner

Extracash banner