Blog indlæg

Tjen penge som hjemmegående forælder – sådan kommer du i gang

Der er ingen tvivl om at det kan være fantastisk at være hjemmegående forælder og have tid til at være sammen med børnene hver dag. Når det så er sagt, kan det i længden også hurtigt komme til at gå ud over din families økonomi – og kan i værste fald resultere i, at du bliver nødt til at leve af din opsparing i en periode eller optage et rentefrit familielån.

Til trods for at der er meget hjælp at hente for børnefamilier i Danmark, indser de fleste forholdsvis hurtigt, at det kan blive nødvendigt at tjene lidt på sidelinjen. Med dagens teknologi i dag og ikke mindst internettet, er dette ikke længere et problem. Vi har samlet nogle ideer til, hvordan du som hjemmegående forælder kan tjene ekstra til familien således at det ikke går ud over økonomien.

Virtuel assistent

Så længe at du har en pålidelig internetforbindelse, en computer og et headset, har du allerede gode forudsætninger for at blive virtuel assistent på nettet. Rollen har til formål at hjælpe virksomheder med at holde styr på deres aftaler, og du skal med andre ord kunne være i stand til at besvare e-mails og foretage andre administrerende opgaver. Derudover kan du også blive bedt om at holde styr på virksomhedens sociale medier på tværs af forskellige platforme.

Der er altså ingen tvivl om at denne løsning kan være ideel hvis du er hjemmegående forælder, da du arbejder på dine præmisser – og du behøver ikke at forlade dit eget hjems kontor for at udføre dit arbejde. I stedet kan du med fordel drage nytte af dine ungers eftermiddagslure og arbejde når det passer ind i din dagsorden.

Korrekturlæser

Hvis du har en baggrund inden for journalisme, burde det være forholdsvis nemt for dig at tilbyde dine tjenester som korrekturlæser på nettet. I dag er der flere og flere forfattere der udgiver deres værker på egen hånd, og grammatik og tegnsætning er en vigtig del af processen. Tager du et kig på forskellige freelance sider rundt omkring på nettet, vil du forholdsvis hurtigt finde ud af, at der er rigtig stor efterspørgsel efter gode korrekturlæsere i dag.

Som korrekturlæser kan du arbejde hjemmefra – ja, faktisk kan du arbejde selv når du er på farten eller blot anvender din tablet. Det eneste du sådan set har brug for er en e-mail adresse og en internetforbindelse.

Gør op med dig selv hvordan du ønsker at blive betalt for dine ydelser. Normalt kan du forvente at blive betalt per side eller per time, og du kan derfor selv styre, hvor meget eller hvor lidt du ønsker at arbejde hjemmefra.

Babysitter

Som hjemmegående forælder er du alligevel derhjemme med dine egne børn, så hvorfor ikke tjene penge på at passe andres samtidig? Ved at baby- eller børnesitte i dit hjem kan du nemlig ikke kun bidrage af finansielle fordele – og dine børn får også noget ud af det.

Alt afhængig af hvor mange børn du er i stand til at passe i dit eget hjem, kan det være værd at registrere dig som dagplejer, hvor du får offentlig hjælp fra staten. Om dette er en mulighed for dig afhænger dog af en række forskellige faktorer, og der er visse punkter der skal overholdes. For eksempel skal din bolig være af en vis størrelse før at du lovligt kan passe børn i dit hjem.

Sælg dine ting på nettet

Det kan godt være at det ikke kan betragtes som en profession som sådan, men ved at sælge ting og sager som du og familien alligevel ikke bruger, kan du nemt tjene en skilling med minimal indsats fra din side – og samtidig få ryddet lidt op i hjemmet.

Langt de fleste af os har et eller andet liggende, som vi bare aldrig får brugt – og som andre måske kunne få glæde af. I stedet for at lade dine glemte ting ligge og samle støv, hvorfor så ikke lave et opslag på Den Blå Avis eller lokale FB grupper og se, om du kan tjene en mønt? Husk altid at inkludere billeder af varen, således at der er større sandsynlighed for at den sælger. Derudover er det aldrig en god idé at sende varer til købere, hvis du ikke har modtaget betaling.

Udlej din bil

Hvis I er en større familie med to eller flere biler som alligevel ikke bliver brugt nu hvor du er hjemmegående, kan du lige så godt tjene lidt ekstra penge på at leje den ud – i stedet for at dit køretøj får lov til at stå og samle støv i garagen.

I dag findes der et væld af forskellige tjenester på nettet som gratis lader dig udleje din bil til private brugere i området. Du sætter selv prisen og vælger hvornår, at din bil er tilgængelig. Dette er en smart måde at tjene lidt ekstra penge på, når du alligevel ikke får brugt bilen. Husk altid at vedhæfte billeder af køretøjet og opgive de korrekte oplysninger, således at der er større sandsynlighed for, at din bil finder en lejer inden for en rimelig tidsperiode.

Manager på sociale medier

Flere og flere virksomheder har brug for at fremme deres synlighed på tværs af de sociale medier, men det er langt fra de fleste af dem som ved hvordan de bærer sig an med det. Hvis du derfor har en solid forståelse af de forskellige platforme og ved hvordan man tiltrækker kunder til, kan denne rolle være perfekt for dig som enlig forælder.

Alt afhængig af hvor krævende en rolle der er tale om, kan du som regel mere eller mindre selv styre dine timer. De fleste sociale medie managere bliver betalt en fast timeløn, hvilket er ideelt for dig som ønsker en fleksibel hverdag. På nettet finder du flere både danske og udenlandske sider, som er på jagt efter personer, der skal styre virksomhedens sociale medier. Rigtig mange udenlandske virksomheder ønsker også at træde ind på det danske marked, så er dine engelske færdigheder i orden, er dette også en klar fordel.

NYHEDER OG TILBUD

Med abonnement accepterer du at modtage nyheder og tilbud fra os og vores partnere.

Reklame

Bank Norwegian banner

Kassekrediten banner

ModusFinans banner

Sparxpreslaan banner

Paymarkfinans banner

Turbolan banner

Nordcredit Banner

Robotlan banner

Extracash banner